Vandreture i Skotland
 

St. Cuthberts Way

Fra torsdag den 27. juli - fredag den 4. august 2017 (9 dage)
 
Pris: 11.875kr
_________________________________________________________________

BOOK HER

Når man vil ud at vandre for første gang er dette et rigtigt godt bud. Dagsruterne er afpasset efter overnatningsstederne samt rutens beskaffenhed. Og erfaringen viser, at mange får lyst til mere og mange har gået ruten flere gange.

De korteste dagsvandringer er på 10 km og den længste dagsvandring er på 21 km og kommer på 5 vandredag. På det tidspunkt har man gået sig i form. Der er på denne destination 7 vandredage.

Det er ruten med store, store vidder, bølgende bakker og med synet af kumulusskyerne, som danner skygger og det bakkede landskab. Det er med et engelsk or ”breathtaking”.

Udover bakkerne møder man skove, enge/marker samt store arealer med lyng, som vi kender det fra den jyske hede. Der er masser af historier forbundet på ruten lige fra Kong Arthur til alfer og feer, de danske vikingers indtog, de små familiers (læs klaner) indbyrdes kampe. Eksempelvis stammer ordsproget ”He was caught redhanded” herfra, og handler om at hvis man blev fanget i at stjæle kvæg, så kappede de hånden af. Heraf ovenstående udtryk. Ligesom de anlagte deres boliger/borge højt oppe på bakkerne – og når de gik på rov hos hinanden handlede det ligeså meget om at stjæle hinandens døtre, for derigennem at undgå indavl.

Dette er en rigtig skøn begynderrute med vandring i store langstrakte bakker med vidder så store, at man bliver helt forpustet. Landsbyen Melrose og Melrose Abbey danner rammen for starten af turen, for derefter at vandre op over Eildon Hills. Så er vi ligesom i gang. De lokale sagn fortæller, at Kong Arthur ligger begravet her sammen med sine 1000 soldater – og som bare venter på, at blive vækket til live, for at redde os fra fjenden.

Ruten byder i starten på et skønt bakket landskab og ender med at flade ud, når vi kommer over grænsen til England og byen Wooler - for til sidst at vandre over pilgrimsvejen til Holy Island mens det er lavvande. Her kan man både vælge den asfalterede vej eller vade i bare tæer og mærke friheden og legen ved at soppe. Skøn afslutning og noget fødderne elsker – at blive sat fri. Vandringen byder både på kortere og længere strækninger fra ca. 10-20 km.

Vores udgangspunkt om morgenen er fra samme overnatningssted, og derefter vælger nogle at gå sammen i mindre grupper mens andre nyder at vandre alene. – og der er plads til begge dele; både fællesskabet og ensomheden. Det er en vidunderlig rute at give sig hen i – at vandre alene indimellem, hvor du bare hører dit eget hjerteslag og dit åndedrag og selvom ruten er kendt, så skal du være meget heldig, hvis du møder mere end 4 mennesker på en dag. (dette udover dem fra din gruppe)

Undervejs kommer vi forbi et sted hvor kunsthåndværkere hører til, og mange takser er blevet købt her gennem tiden. På ruten krydser vi også grænsen mellem Skotland og England, som tit bliver overset, da udsigten er så storslået. Derefter begynder ruten lige så langsomt at flade ud og terrænet ændrer sig.

Når vi endelig når til Wooler på 5. vandredag, får vi for første gang mulighed for at kigge lidt på forretninger – og her finder man også en god pub med kold øl i hanerne.

På en af de sidste vandredage kommer vi forbi St. Cuthberts Cave, hvor man holdt hans kiste skjult for vikingerne tilbage i 700-tallet. En kæmpestor sten/klippeformation dannet under istiden og et dejligt sted at holde pause.

Og så kommer vi så til Holy Island, hvor vi vandrer over sandbunden til øen som briterne kalder for ”Kristendommens vugge” – Dejlig afslutning at få dyppet tæerne og vi har 2 overnatninger her inden vi igen rejser hjem. ______________________________________________________________________

Vandringen foregår i det skotske lavland med udgangspunkt i Melrose Abbey.

Vi starter blødt ud den første dag med ca. 10 km og går i alt i 7 dage. Den længste dag er på ca. 21 km. Da al bagagen bliver transporteret er turen overkommelig for de fleste.

Vandreturen er på i alt 110 km, og man får tilsendt et pilgrimsbevis efter afsluttet tur.

Turen er opkaldt efter St. Cuthbert (630 AD). Han voksede op i den skotske del af ”The Borders” modtog et stærkt kald som 16-årig og tog til Melrose Abbey.

 
Vis stort kort

Turen starter i Melrose henover Eildon Hills. Disse bakker kan man se på en stor del af turen gennem det kuperede landskab. Landskabet ser meget overkommeligt ud på afstand, men man kan godt blive overrasket over, hvor høj en bakke kan være – i hvert fald efter danske standarder. Og man kan fuldstændig fortabe sig i udsigten heroppe fra disse bakker.

Noget af ruten følger River Tweed, som er en af de største floder i Storbritannien – deler på det nærmeste Skotland i to og er ca. 160 km lang. Og man ved, at St. Cuthbert også brugte denne del af vandvejen ud til Holy Island.

Senere støder vi på Dere Street, som blev grundlagt af romerne for over 2000 år siden. Det er meget karakterisktisk for de romerske veje, at de er meget lige. Dette for at de kunne transportere vogne og maskinel rundt i Storbrittanien.

Når vi er ca. halvvejs når vi det højeste punkt på turen i - Wide Open Hill i Cheviot Hills. Det er her ordet storhed virkelig kommer til sin ret og mange bliver her en stund for at mærke dette område. Herefter kommer nedstigningen med udsigt til Kirk Yetham og det er en virkelig dejlig følelse at nå hertil.

Når man forlader Kirk Yetham, kommer de sidste stigninger på turen. Og når man krydser grænselandet mellem Skotland og England skifter landskabet karakter til mere flade strækninger inden vi når Wooler.

På en af de sidste vandredage støder vi på St. Cuthbert’s Cave, hvor munkene gemte St. Cuthbert´s kiste i mange år for at undgå vikingernes ødelæggelse.

Til sidst kommer vi så til Holy Island. Og for at kunne komme over på øen, skal man være der i rette tid… ellers strander man på midten, når tidevandet kommer rullende ind. Her kan man vælge at gå på den asfalterede vej eller direkte over sandet. Og det er altså noget af en oplevelse, at gå dette sidste stykke enten på bare tæer eller i sandaler.

Nogle vælger at vandre i grupper, andre har brug for at fordybe sig i vandringen enten alene eller sammen med en vandrefælle.

Sværhedsgrad: Velegnet for begyndere og øvede

Se beskrivelse af sværhedsgrader under "Generelt"

Book her

Celtic Spirit - v/ Lottie Murray | CVR: 26471362  | Tlf.: +45 23749050 | kontakt@vandreture.info